Signalkontrol

Kernen i ATS Signalkontrol er ATS boksen. ATS boksen installeres i signalanlæggets styreskab mellem sensorerne (radarer, kameraer eller spoler) og styreskabets styringsenhed og overtager styringen af, hvornår signalet skal skifte fra grønt i en fase til grønt i en anden fase. Denne styring er baseret på en algoritme, der kontinuert modtager input fra krydsets sensorer, fx radarer. 

Disse input giver mange gange i sekundet information om position, hastighed og type på alle objekter på vej til krydset i de forskellige bens baner. Udover lokale informationer om trafikken i det aktuelle kryds er ATS boksen også koblet på nettet og kan modtage eksterne informationer – fx omkring rettidigheden på ankommende busser og trafikafviklingen i nærliggende kryds. 

Algoritmen beregner nu en gang i sekundet den optimale styringsstrategi for krydset for de næste 20 sekunder. En gang i sekundet besluttes det altså, om det mest optimale er at opretholde den aktuelle signalvisning, eller om det er mere optimalt at lukke ned for den aktuelle signalvisning og give grønt til en anden retning.

Disse styringsprincipper er helt forskellige fra traditionel styring i trafikstyrede signalregulerede kryds, som grundlæggende består i grøntidsforlængelse baseret på punktobservationer i retningen, der har grønt. Studier viser, at ATS-boksens optimeringsalgoritme kan reducere kølængder med op til 30% og den gennemsnitlige rejsetid med op til 20% i forhold til traditionel styringsprincipper.

En anden styrke ved ATS-boksens optimeringsalgoritme er, at den altid optimerer præcist til det aktuelle trafikbillede. Det betyder, at ændres trafikken i løbet af en årrække, eller er der en stor begivenhed, der giver store ændrede trafikstrømme – fx en koncert – vil algoritmen automatisk tilpasse signalsætningen efter de nye strømme. Der er således ikke brug for trafiktekniske opfølgninger eller særlige tilpasninger af signalsætningen over tid. 

Der er heller ikke behov for forskellige programmer i løbet af dagen og ugen – og dermed behovet for på forhånd af definere hvornår myldretiden starter og slutter – optimeringsalgoritmen får input fra sensorer, der måler trafikken i realtid, og det er disse målinger, der er grundlaget for optimeringen.

Kunden vælger selv, hvad algoritmen skal prioritere efter. Som udgangspunkt optimerer algoritmen, så den samlede forsinkelse i krydset minimeres. Der kan ændres på alle optimeringsparametre, fx kunne man tænke sig, at trafikanter på en hovedretning ind mod byen om morgenen ønskes prioriteret over trafikanter fra en sidevej, eller måske ønsker man at prioritere den kollektive bustrafik, men kun når bussen er forsinket og højest, når der er mange passagerer. 

På en cykelrute er der måske et ønske om at prioritere cyklerne, så færrest mulige oplever at skulle stoppe for rødt. En sådan prioritering er mulig. På en omfartsvej er der måske et ønske om at prioritere den tunge trafik for at minimere antal stop for lastbiler og dermed spare brændstof – også det er muligt.

Algoritmen giver mulighed for at opsætte et vilkårligt antal randbetingelser. Det kan fx være minimumgrøntider og begrænsninger i faserækkefølge. Dagens trafikstyrede signalanlæg opererer med max grøntider. I stedet for max grøntider anvender ATS-algoritmen max ventetider for trafikanter ved stopstregen.

ATS boksen er selvkonfigurerende. ATS boksen kobles blot sammen med de radarer, som skal levere input til optimeringen. Herefter analyserer boksen de modtagne data, og lærer selv, hvilke baner der er i krydset. Efter at have lært hvordan krydset ser ud, holder boksen øje med, om der sker ændringer, fx fordi en signalstander er påkørt, og radaren er kommet ud af kurs. I det tilfælde giver boksen en fejlmelding, og radaren kan rettes ind.

Kontrolstyring

På denne Youtube video kan det ses, hvordan ATS boksen styrer signalanlægget Grenåvej/Egå Havvej i Aarhus

en_USEnglish
en_USEnglish