Videoanalyse

Vores avancerede videoanalyseprodukter analyserer hurtigt og sikkert alle slags video. Alle vores produkter virker både i realtime og offline, så når kameraet er sat op, er resultaterne klar.

Trafiktælling

Via videoer af kryds kan vi levere en komplet analyse af trafikken, både fra en allerede optaget video, men også i realtid via en videostrøm. Nogle af det ting vi analyserer er: 

Antallet af

  • Biler
  • Cykler
  • Fodgængere
  • Lastbiler
  • Busser
  • Andre trafikanter

Gennemsnitlige

  • Ventetider for de forskellige typer trafikanter
  • Estimering af ankomsttider for de forskellige trafikanter 

Videoanalyse

Med et fastinstalleret videokamera der dækker parkeringspladsen kan en særlig udgave af ATS Videoanalyse anvendes til parkeringsinformation. Systemet måler i realtid antallet af frie og optagede parkeringspladser, og dette kan så videreformidles til passende trafikantplatforme. Systemet kan samtidig levere en række statistikker for de overvågede pladser, fx den gennemsnitlige belægningstid, både for hele pladsen og båsene individuelt, men også hvor mange biler der søgte en plads, men som ikke kunne parkere, fordi pladsen var fuld.

Nummerplade genkendelse med ATS Videoanalyse

Vores software til videoanalyse kan genkende nummerplader med høj præcision, hvad enten kameraet står stille og bilen bevæger sig, bilen står stille og kameraet bevæger sig, eller begge bevæger sig. Sådanne analyser har et bredt anvendelsesområde:

Rejsehastighed

Rejsehastigheden på en strækning kan bestemmes med et kamera i hver ende af strækningen. Ved at tidsstemple nummerpladerne når de passerer snittet, kan tiden der er forløbet mellem passage af de to snit bestemmes, og når afstanden mellem de to snit kendes, kan rejsehastigheden bestemmes. Behandles data i realtid, kan fx trængslen på denne måde overvåges.

Rutevalg

Ønskes behovet for en omfartsvej eller en trafiksanering vurderet, kan bilisternes rutevalg igennem byen bestemmes ved videooptagelser i forskellige snit i byen. Efterfølgende analyseres videoerne i ATS Videoanalyse, og de passerede nummerplader bestemmes og tidsstemples.

Parkeringsanalyser

ATS Videoanalyse er en særdeles kosteffektiv metode til parkeringsanalyser. Filmes alle ind- og udkørende biler til en parkeringsplads, kan såvel belægningsprocent som fordelingen af parkeringstider bestemmes. Er dette ikke muligt, fordi der er mange ind- og udkørsler, kan samme informationer fås ved fx hver time at gennemkøre analyseområdet og videofilme nummerpladerne på de biler, der aktuelt parkerer.

en_USEnglish
en_USEnglish